Gaveønsker, der gavner

8 Jan, 2023

Mangler du inspiration til gaveønsker?

Det er en spændende tid, når man er ung og flytter hjemmefra. Er man samtidig startet på studie eller uddannelse, er pengene måske små, og der er ikke råd til at indrette boligen, som man gerne vil, eller råd til oplevelser eller andet, der føles som forkælelse i hverdagen.

Derfor er det oplagt at lave en liste over gaver, man kan ønske sig til jul eller fødselsdag, hvor man kan ønske sig den ekstra luksus eller de ekstra fornødenheder, som der ikke er råd til i hverdagen.

De gode ønsker

Skal du skrive ønskeliste og mangler du et par idéer, så læs med her.
Er du lige flyttet hjemmefra eller i studiebolig, og er dine ting stadig i papkasser? Så kan du med fordel ønske dig møbler, reoler, knagerækker eller andre opbevaringsmøbler, som kan hjælpe dig med at falde på plads i dit nyt hjem og skabe rammerne om den perfekte studiebolig.

Er møblerne på plads, men mangler du i stedet lidt kunst eller pynt på væggene? Så er plakater og blomster altid gode ønsker. En god gave kan også være en tur i IKEA med dine forældre, som kan betaler for det, du mangler.

Er du den travle type, der har fart under fødderne og planer hver dag? Så kan det være det kniber lidt med de daglige pligter, og en god gave til dig kunne være en service, hvor du kan få leveret måltidskasser. Så slipper du for at stresse over at nå at handle ind, men kan i stedet bruge tiden på dit studie- eller sociale liv.

Er du startet på studiet, og har du kigget i semesterplanen? Listen over bøger, der skal bruges til studiet kan være lang og bøgerne kan være rigtig dyre. Et godt gaveønske til dig kunne være et gavekort til den lokale boghandel eller til din uddannelsesinstitutions boghandel, hvor du kan købe de nødvendige bøger og måske en god notesbog.

Bliver hverdagen hurtigt travl, og har du svært ved at komme ned i gear igen? Hvis du har brug for at trække stikket og lade op, kan du ønske dig et spaophold i gave. Her kan du nyde roen og stilheden, efter du er faldet på plads i din bolig, eller du kan tage din ven eller veninde med og få snakket om alt det, I ikke nåede, mens du flyttede.

Madlavning er en stor del af at flytte hjemmefra, og det tager lang tid. En god gave, kan derfor være noget, der gør det sjovere for dig, at bruge tid på at lave mad. Et godt skærebræt, en god blender, en spændende kogebog, et flot fad, hvor du kan servere din mad, kan gøre en stor forskel, og kan gøre det sjovere for dig at bruge en masse tid i køkkenet, og dermed undgå at bruge for mange penge på take away.

Er du faldet lidt på plads i din nye bolig, kan det være, det er ved at gå op for dig, at det tager tid at samle ting og sager ind til et helt hjem. En god idé er at skrive ned, hver gang du opdager, at du mangler noget. Det kan være en stor skål, en ekstra stol til gæster, et tæppe til sofaen, en god, skarp kniv eller andet. På den måde kan du nemt lave en liste over gaver, du kan ønske dig.  

Relaterede indlæg

Hvad synes du?

Seneste indlæg på Godt Studie